Vi har mange års erfaring med kloakering
Skal du have foretaget separatkloakering i Kolding, Vejle, Middelfart eller omegn? Så lad os hos HJ Entreprenør & Kloakservice A/S i Fredericia stå for arbejdet. Vi har mange års erfaring med kloakseparering, som vi foretager for kunder på hele Fyn og i Trekantområdet.
Hvad er kloakseparering?
Kloakseparering har til formål at adskille spildevand og regnvand på ens egen grund, og det er noget, som mange kommuner pålægger boligejerne. Tidligere har mange boligejere kunnet nøjes med at lede deres spildevand og regnvand væk i det samme kloakrør. På grund af klimaforandringerne oplever vi i Danmark større mængder nedbør flere gange om året, og det er mere, end hvad vores kloaksystemer kan holde til.
Derfor vælger mange kommuner at pålægge boligejerne at etablere separatkloakering.
Separering af kloak foregår ved, at vi lader spildevand og regnvand løbe igennem hvert sit rør.
På den måde ledes spildevandet til renseanlægget, mens regnvandet bliver ledt tilbage til for eksempel søer og åer, eller det kan blive opsamlet i et regnvandsanlæg.